Menu

Musik & Teaterhuset

Sønderjyllandshallen

Patina


Det fandenivoldske band PATINA drager på omfattende danmarksturné i efteråret 2024 – en turné, der starter med et storladent hjemmebanebrag i Svendborg i en af byens gamle, industrielle værftshaller og slu:er i storbyosen i Store VEGA på Vesterbro i København.


Den skæve poesi var spillevende på gennembrudsalbummet, ’Drømmefanger’, mens et mere indadvendt tungsind kom under kærlig behandling til mere rockede toner på den populære opfølger, ’GENSTART’. PATINA er mange ting, men først og fremmest et band udsprunget af syv gode venners fællesskab, nysgerrighed og spraglede musikalitet med hele tre unge bagmænd i front: Gregers, Mads og Søren.

I 2019 vandt Patina Karrierekanonen, mens ’Flammer Rammer’, allerede året efter, blev den mest spillede sang på P3. Debutalbummet, ’Drømmefanger’, der også rummede hitsinglen, ’Sådan Må Det Være (Uhhhh)’, banede vejen for turnéer og udsolgte koncerter. Og særligt på landevejene har PATINA formået at gøre deres univers til et høj-energisk live-fænomen, der med ’GENSTART’-albummet – og den storhittende titelsang derfra – sendte bandet på deres hidtil største sommertour med milepæle som Fredagsrock i Tivoli og Smukfest i år. I en 5-stjernet koncert- anmeldelse i Fyens Stiftidende i foråret 2023 skriver journalist Simon Staun, at “PATINA (har, red.) efterhånden en solid håndfuld popsange af højeste karat på samvittigheden” og at de “tilsammen (tegner, red.) et billede af et band med poetisk tæft, en medfødt evne til at skrive catchy sangtekster og ikke mindst evnen til at forløse dem foran et publikum.”

I fire år har bandet været på en nærmest neverending-tour med +150 koncerter. Men nu holder tourbussen altså for en stund helt stille, imens PATINA igen fordyber sig i den kreative proces. Første resultat herfra er den splinternye single ’Syg Den Dag’ som er en charmerende og støvet 70’er-popsang med et lyrisk såvel som musikalsk glimt i øjet. Sangen markerer et nyt kapitel for bandet. Et kapitel som naturligvis skal følges op af en ekstensiv danmarksturné i efteråret 2024.

Torsdag den 7. november kl. 20 spiller Patina op til dans på Black Box scenen i Sønderjyllandshallen.

Stående koncert
Arrangør: Aabenraa Live

TILBAGE Torsdag den 7. november 2024 - kl. 20.00
Billetsalg: Sønderjyllandshallens Portal
 Sønderjyllandshallens Portal  Bestil bord til buffet