Menu

Musik & Teaterhuset

Sønderjyllandshallen

Nytårskoncert - Aabenraa Brass Band
Åbning af Musikkens År 2025 - UDSOLGT

Kom med når den officielle åbning af Musikkens År 2025 skydes igang!



Glæd dig til en eftermiddag fuld af musik og skønne toner, når musikåret i Aabenraa Kommune kickstartes med en festlig nytårskoncert!

Dørene åbner kl. 13 og du bliver i foyeren budt velkommen med musik, hvor du kan nyde swingende jazz-toner. Der bydes i nytårets tegn naturligvis på et glas champagne og lidt sødt.

Kl. 14 starter arrangementet i salen og Musikkens År 2025 skydes officielt i gang med velkomsttale af borgmester Jan Riber Jakobsen.

Du kan glæde dig til at blive ført igennem eftermiddagen af den veloplagte konferencier og solist Rasmus Bjerg, der blandt andet er kendt for sin hovedrolle i ’Så længe jeg lever’, og efterfølgende succes med en række hyldestkoncerter til den folkekære musiker, John Mogensen.

Aabenraa Brass Band vil sørge for en festlig stemning, når de indtager scenen med deres traditionsrige og populære nytårskoncert, hvor du kan nyde glade wienertoner og festlige marcher mens solist Line Husted også vil stemme i.

Sct. Jørgens Pigekor gæster salen og sørger for at alles stemmebånd bliver varme, når der bydes ind til fællessang.

Arrangementet slutter kl. 16. Der vil være indlagt en pause undervejs i arrangementet, hvor det er muligt at købe drikkevarer.

Gratis entré. Tilmelding nødvendig, efter først til mølle princippet.

Tilmelding her

TILBAGE Søndag den 12. januar 2025 - kl. 13.00 - 16.00
Billetsalg: Fri entrè
   Bestil bord til buffet