Menu

Musik & Teaterhuset

Sønderjyllandshallen

Anders Wortmann
– FAR til 2

17.000 har set “FAR”!

Anders Wortmanns første comedyshow FAR gik over al forventning. I starten var der kun sat 4 shows med knap 1200 billetter til salg, men Anders og FAR gik, med sine sjove fortællinger og sange, lige i hjertet – og ikke mindst i lattermusklerne – på publikum. Så turnéen voksede sig større, og det blev til over 50 forestillinger med i alt 16.879 glade, grinende og grædende gæster.

"Vi havde ikke regnet med at blive taget så godt imod. Det har været helt overvældende – tusind tak til alle, der gav os en chance, og mange, mange tak for alle hilsner og søde tilbagemeldinger. Det har varmet utrolig meget" udtaler Anders & Far.

Det har givet lyst til mere, og derfor er Anders nu tilbage med FAR til 2, hvor familieuniverset udvides – helt biologisk – og nye hverdagsoplevelser får et humoristisk spotlight.

Anders’ egen far har lovet at tage med igen. Han siger dog selv: "Næste gang må det være mors tur!" og tilføjer: "Skal der danses i en tætsiddende gul spandexdragt igen, må du selv hoppe i den" Til gengæld har far lovet (efter et lettere pres) at lære at spille guitar, så samspillet mellem far og søn kan nå nye højder (måske).

I FAR til 2 inviterer Anders dig helt ind i sit liv på grusvejen, hvor du også møder havemanden Jørgen og rengøringshjælpen Birthe, - for ekstra hjælp, udover “de gamle”, er nødvendigt når man pludselig er far til to. Med det følger alle de nye forældreudfordringer, samtidig med at den ældste datter er startet til gymnastik og allerede har fået kærester i børnehaven!

Det bliver ikke mindre akavet, når Anders forsøger at tage “den svære snak”, går galt i byen hos Borgerservice og måske må opgive de helt store bryllupsplaner!

Glæd dig til en skøn aften med sang, guitar og masser af stand-up, når Anders åbner dørene til sit familieunivers endnu engang, og viser hvordan det er at balancere kaos, kærlighed og “kasket”, når man er blevet far til 2.

Tag din far, mor, ven eller bedre halvdel under armen og oplev Anders, far og hele deres familieunivers – hvis du altså ikke skal noget andet!

TILBAGE Fredag den 12. december 2025 - kl. 20.00
Billetsalg: Sønderjyllandshallens Portal
 Sønderjyllandshallens Portal  Bestil bord til buffet